Høj poltæthed på mindst mulig plads
Familien af M12-stik bliver mangepolet
I løbet af de sidste par år har M12-stikkene etableret sig som standard inden for den industrielle apparattilslutningsteknik. Den høje accept på markedet fremmes af innovativ videreudvikling og tilpasning til nye applikationsområder samt løbende udbygning af produktprogrammet. Det åbner for udvidelse til 17 poler for de kompakte M12-rundstik.
Til at starte med var M12-sensorstikkene konstrueret til tilslutning af binære sensorer som induktive nærhedsfølere eller datatransmissionsmoduler med kun fire poler. På grund af miniaturiseringen af industrielektronikken blev en stadig højere funktionalitet integreret i sensorerne, samtidigt med at husmålene blev reduceret. Denne udvikling krævede apparatgrænseflader og stik, som kunne overføre yderligere signaler til styringsenheden ved samme størrelse og med den velkendte kvalitet. Kravet førte til 5-, 8-, 12- og nu 17-polede M12-stik.

Stigende antal apparatgrænseflader
Da den serielle datakommunikation overfor fieldbussystemer får stadig større betydning, virker udviklingen af M12-stik med endnu højere poltal i første omgang som en modsigelse. I apparattilslutningsteknikkens industrielle omgivelser opstår der dog nye applikationer til M12-stikkene, og intelligente sensorer som industrikameraer, scannere eller industrivægte råder således over et stigende antal apparatgrænseflader. Samtidigt skal deres konstruktion fortsat formindskes, medens den korrekte håndtering bibeholdes. En mulighed for at opfylde disse krav er en forøgelse af poltætheden i den eksisterende tilslutningsteknik. PHOENIX CONTACT tager hensyn til udviklingen og tilbyder som den første producent en komplet produktserie af M12-stik fra 4-17 poler.

Komplet 17-polet program
Det mangepolede M12-produktprogram omfatter forskellige tilslutningsfærdige ledninger og indbygningsstik, så det M12-typiske ”Design In” på sædvanlig vis bliver muligt fra den individuelle styretavle helt hen til de seriefremstillede produkter. De 17-polede indbygningsstik leveres med færdigkonfektionerede ledere som væggennemføring eller med loddekontakter til printkortmontering.
Kunststofbelagte M12-tilslutningsledninger leveres i lige og vinklet udgave med stift- eller bøsningskontakter, medens de færdigkonfektionerede ledninger med kappe leveres uskærmet med 0,14 mm² ledere eller skærmet med parsnoede ledere.

SPEEDCON lyntilslutning
Både de 17-polede M12-tilslutningskabler og de tilhørende indbygningsstik bibeholder de gængse mål for „lavpolede“ M12-produkter. På den måde kan cirka tre gange så mange signaler tilsluttes til et apparat over en 17-polet M12-stikplads ved samme størrelse. Ved ”Design In” kan konstruktører ty til M12-indbygningsstik i 4- til 17-polet udgave ved identiske indbygningsmål. Kontaktelementernes høje pakningstæthed inden for M12-polbelægningen er baseret på kontakter med en stikdiameter på 0,6 mm, som allerede har vist deres værd i de 12-polede varianter ved en strømværdi på 1,5 A eller afhængigt af tilslutningen op til 2,5 A. Alle flerpolede M12-stik tilbydes med lynaflåsningsteknikken SPEEDCON, så de også ved trange pladsforhold kan tilsluttes hurtigt og sikkert med blot en halv omdrejning.

Nye anvendelsesområder
Allerede i dag supplerer M12-stikket standardtilslutningsteknikken ved omdrejningsgivere med 5-polet fieldbusinterface. Den mere kompakte M12-tilslutningsteknik kan dog ikke anvendes til omdrejningsgivere med parallel signaludgang, som kræver 12- og 17-polede stik. De nye 12- og 17-polede stik fra PHOENIX CONTACT tillader nu en gennemgående konvertering af kompakte apparatkoncepter – hvis det er nødvendigt også med tilpassede, kundespecifikke løsninger. Ved konventionelle tilslutningskoncepter, såsom parallelfortrådning af styringer inden for styretavlebygning eller sensor-/aktuatormoduler, kan de hyppigt anvendte multipolede kabler nu overføre 17 signaler samtidigt i et M12-stik. Tilslutningsteknikken er dermed udformet mere kompakt og økonomisk rentabelt.


De mangepolede M12-stik fra PHOENIX CONTACT med op til 17 poler åbner for nye anvendelsesområder inden for fieldbus-, signal- eller hybridkabling. Takket være den fortsatte udvidelse af det omfattende produktprogram af rundstik tilbydes brugeren endnu flere valgmuligheder.


